Uhrenholt delivers significant turnaround after exit from Russia. (Danish only)

Uhrenholt i markant turnaround efter Rusland-exit

Efter frasalg og afvikling af tabsgivende aktiviteter i Rusland har den fynske fødevarekoncern vendt udviklingen med afsæt i en stærk kerneforretning.

De svære år med underskud er fortid hos Uhrenholt. Den fynske fødevarekoncern har sat punktum for en omfattende oprydning, som i 2020 slår igennem med stor effekt.

- Vi har brugt de seneste år på at trimme organisationen med 100% fokus på vores kerneforretning, som er global handel med mejeriprodukter og frosne grøntsager samt udvikling af egne brands. Alle markeder performer bedre end budgetteret, og jeg forventer på den baggrund, at vi kommer ud af 2020 med et resultat, som bliver et af de bedste i Uhrenholt-koncernens historie, siger CEO Sune Uhrenholt.

De to divisioner; Consumer og Trading, der udgør Uhrenholts kerneforretning, udvikler sig begge positivt og bidrager ligeligt til koncernens markante fremgang. Med mere end halvdelen af regnskabsåret afviklet forventer Uhrenholt i 2020 at realisere et betydeligt tocifret millionoverskud.

 

 

Uhrenholt i markant turnaround efter Rusland-exit

Rusland-exit gav underskud i 2019

Den positive udvikling kommer i kølvandet på et 2019, hvor en omfattende oprydning kostede Uhrenholt et tab på 30 mio. kroner. Det netop offentliggjorte årsregnskab fra F. Uhrenholt Holding A/S viser et samlet underskud på -31,9 mio. kroner, primært som følge af koncernens frasalg og nedlukning af aktiviteter i Rusland.

Sune Uhrenholt lægger ikke skjul på, at aktiviteterne i Rusland har været en tung klods om benet, siden den russiske regering i 2014 valgte at forbyde import af visse føde- og landbrugsvarer fra EU. Men med udgangen af 2019 er Rusland nu et afsluttet kapitel. Samtidig er alle administrative funktioner nu samlet i Middelfart efter flytning af koncernens af salgs- og logistiksupport, som var placeret i Aalborg.

For Sune Uhrenholt er den positive udvikling et bevis på, at Uhrenholt-koncernen har en sund kerneforretning, som vil være et stærkt afsæt for de kommende års udvikling af virksomheden. Med et slankere og mere effektivt setup har Uhrenholt da også allerede udnyttet den positive udvikling til at opruste på strategisk vigtige positioner. Alene i Middelfart er der siden årsskiftet kommet 20 nye medarbejdere til. Uhrenholt beskæftiger nu godt 240 ansatte, hvilket er cirka 200 færre end før nedlukningen i Rusland.

Emborg op med 45%

En af årets succeshistorier er afsætningen af mejeri- og grøntsagsprodukter under varemærket Emborg, som er vokset med 45%. Salgstallene er positive i alle regioner, men særligt Sydøstasien skiller sig ud.

For Uhrenholt er den aktuelle succes i Sydøstasien resultatet af ti års målrettet forretningsudvikling. Da mange andre havde fokus på Kina, valgte de i Middelfart at satse på lande som Malaysia, Thailand, Singapore og Filippinerne. Det har vist sig at være en vigtig strategisk beslutning. Efter flere år med øget salg er Asien i dag Uhrenholts største marked, og Emborg markerer sig i flere lande, som et af de stærkeste importerede fødevarebrands.

CEO Sune Uhrenholt peger på, at man i Asien generelt forbinder fødevarer fra EU med høj kvalitet og høj fødevaresikkerhed. Den mulighed har Uhrenholt grebet gennem fortællingen om, at det ikke behøver at være kompliceret eller dyrt at tilberede et sundt og lækkert måltid. Samtidig er der med succes skruet op for produktudvikling. Godt en fjerdedel af Emborg-brandets vækst kommer således fra produkter, som er lanceret inden for de seneste 36 måneder.

Emborg op med 45%