LUKKET FOR ANSØGNINGER
Handelselev
Er du passioneret og motiveret for at lære, hvordan en international handelsvirksomhed opererer? Så er du måske vores nye handelselev, der kommer til at beskæftige sig med opgaver som blandt andet:
- Ordrebehandling
- Kontakt med kunder, leverandører og transportører verden over
- Behandling af eksport- og fødevaredokumenter
- Salgskoordinering og servicering af internationale kunder
Men vigtigst af alt vil du blive en del af en afdeling med de bedste kollegaer.
Har du spørgsmål til elevpladsen, så kontakt Charlotte Kaasing på email ckh@uhrenholt.com
Bred uddannelse med mange muligheder
Din elevuddannelse tager 2 år og bygges op omkring 8 skoleforløb og en afsluttende fagprøve. Undervejs skræddersyes dit forløb i samarbejde med din mentor. Dette betyder, at din udddannelse derudover blandt andet kan indeholde workshops med de andre elever, rotation til andre afdelinger, samt mulighed for udenlandsrejser til eksempelvis messer og regionale kontorer i Dubai og Kuala Lumpur.
Som elev får du blandt andet:
- Et skræddersyet uddannelsesforløb med fast mentor
- Skiftende opgaver, faglig udfordring og praktisk erfaring
- Fast løn under din elevuddannelse
- Ansvar og indflydelse
- Et internationalt arbejdsmiljø med mulighed for udlandsrejser
- Morgenmad og frokost i Danmarks bedste kantine
- God mulighed for fastansættelse efter endt elevtid
Hvorfor Uhrenholt?
Uhrenholt er en international fødevarevirksomhed med hovedkontor i Middelfart. Hos os får du stor indsigt i en alsidig virksomhed med mange forskellige opgaver. Du vil samarbejde med kollegaer på tværs i organisation og ligeledes have kontakt med kolleger, leverandører og transportører i Europa, Mellemøsten og Asien.
Vi vil gøre vores for, at du bliver godt klædt på til fremtiden. Ønsker du et job som salgskoordinator? Så er dette elevforløb startskuddet for dig.
Krav
For at blive elev hos Uhrenholt skal du have gennemført en af følgende uddannelser:
- HHX
- EUX
- EUD
- HF, STX, HTX kræver supplerende 5 ugers kursus.